Affaldssortering - en guide

 

Affaldssortering og genanvendelse er vigtigt for at beskytte vores miljø. Affaldssortering spiller en stor rolle i forhold til at reducere affaldsmængden og minimere den negative påvirkning på vores planet. For at gøre affaldssortering i hjemmet nemt og lettilgængeligt, er det vigtigt at vælge den rette affaldsløsning.

Når du investerer i affaldssystemer, er det afgørende at overveje faktorer som størrelse, funktionalitet og æstetik. Affaldssystemer med flere rum eller separate sorteringsbeholdere gør det lettere at adskille forskellige affaldstyper uden besvær. Vælg affaldssystemer, der passer til dine behov, og som hjælper med at gøre affaldssortering i køkkenet til en integreret del af din daglige rutine. Hos Copenhagen Home Design finder du både affaldssystemer til skabe og affaldssystemer til skuffe.

Ved at gøre affaldssortering til en naturlig del af hverdagen, kan vi være med til at mindske klimaaftrykket og tage ansvar for miljøet. Vær bevidst omkring affaldssortering og dets betydning og lad os sammen skabe en mere bæredygtig fremtid. I indlægget vil vi komme ind på, hvordan du affaldssorterer korrekt. 

Guide til hvordan dit affald skal sorteres

I vores affaldssorteringsguide hjælper vi dig med, hvordan du kan nemt kan skabe en effektiv proces med affaldssortering, uden at det bliver en tidskrævende opgave i hverdagen. Der er nemlig specifikke retningslinjer for affaldssortering, der afhænger af affaldstypen, som du skal overholde.

Affaldssortering i hjemmet

Affaldssortering skal ikke blot være en forpligtigelse men bør gøres til en naturlig del af vores hverdag. Det er helt essentielt at forstå, hvorfor og hvordan forskellige affaldstyper skal sorteres - netop for at sikre, at affaldet genanvendes optimalt. Ved at affaldssortere kan vi være med til at bevare naturressourcer, mindske miljøforurening og skabe en grønnere planet

Madaffald


Madaffald inkluderer madrester, skræller og andre organiske materialer som æggeskaller og afskårne blomster. Dette affald har en høj genanvendelighed og kan bruges til kompostering, gødning og produktion af biogas.

Metal


Metalaffald, herunder aluminium, tin og jern, kan genanvendes og sparer betydelige ressourcer. Kategorien indeholder bl.a. stanniol, konservesdåser, søm, skruer, sodavandsdåser uden pant.

Glas


Glas er 100% genanvendeligt. I kategorien glas sorteres der både hele og knuste glas, vinflasker uden pant, konservesglas og vitaminglas. Fjern gerne evt. plastik- eller metallåg. Når du sorterer glas, skal du blot tømme glasset og skrabe eventuelle rester ud. Det er ikke nødvendigt at vaske glasset rent. Når glas genanvendes, smeltes det om til nye glasprodukter.

Restaffald


Restaffald omfatter materialer, der ikke passer ind i andre kategorier. Dette kan inkludere beskidt emballage af papir og pap, gavepapir, servietter, cigaretskod, støvsugerposer og hygiejneprodukter. Det er vigtigt at minimere restaffald og fokusere på genanvendelse.

Tekstiler


Gammelt tøj og andre tekstiler kan genanvendes eller genbruges
. Undersøg mulighederne for at donere dit aflagte tøj til et godt formål. Dog skal du være opmærksom på, at der ikke må være malingrester, sprit, olie eller lignende på det aflagte tøj.

Mad- og drikkekartoner


Korrekt sortering af kartoner, der anvendes til mælk, juice og lignende, er afgørende for genanvendelse. Sørg for at fjerne eventuelle plast- eller metalindsatser, før du sorterer dem.

Farligt affald


I kategorien farligt affald sorteres der spraydåser, maling- og olierester, lyskilder som f.eks. elpærer og LED-pærer. Derudover sorteres der også gødning, afkalkningsmidler og emballage fra neglelak og neglelakfjerner. Batterier tilhører også farligt affald, men skal afleveres for sig.

Papir


Papiraffald omfatter aviser, magasiner, karton, kvitteringer, papirsposer og almindeligt kontorpapir. Disse materialer kan genanvendes til at producere nyt papir. Husk at adskille papir med fedt eller madrester, da dette kan påvirke genanvendelsesprocessen. Papir som er vådt eller beskidt, må ikke sorteres i papircontaineren, men skal sorteres som restaffald.

Pap


I kategorien pap sorteres papkasser, paprør, papemballage, karton, skotøjsæsker samt rene og tørre æggebakker. Hvis pappet er vådt og beskidt, må det ikke sorteres i papcontaineren, men skal derimod sorteres som restaffald.

Plast


Plastik er en betydelig miljøudfordring, og korrekt sortering er afgørende. Identificer forskellige plastiktyper og sortér dem i overensstemmelse hermed for at sikre optimal genanvendelse. I kategorien plast sorteres der plastbakker, -bøtter og -låg, plastlegetøj, plastfolie og -film samt plastikposer (uden metalfilm som f.eks. chipsposer). Ved sortering skal beholdere tømmes og skrabes rene.


Læs mere om 
reglerne for affaldssortering hos Miljøstyrelsen eller følg sorteringsguiden for affald på borger.dk

Hos Copenhagen Home Design hjælper vi dig med at gøre det så nemt som muligt at affaldssortere. Det kan virke omstændigt, men ved at vælge de rigtige affaldsløsninger, vil det ikke være en større tidskrævende indsats. Tag et kig på Copenhagen Home Designs sortiment indenfor affaldssystemer, som består af forskellige typer af affaldsspande velegnet til både skabe og skuffer i køkkenet. Dette vil uden tvivl gøre processen med affaldssortering nem for hele familien - både store og små. Affaldssortering skal ikke kun forstås som et krav, men lige så meget som en handling af omsorg for vores planet og de kommende generationer.

Se vores store udvalg af affaldssystemer her.

 

Få også nyttige tips til nem montering af dine nye greb eller dyk ned i den fascinerende verden af patinering.

 

AlleGuide