Et godt design fortjener godt håndværk. Hos Copenhagen Home Design har vi i 100 år beskæftiget os med at designe, udvikle og sælge kvalitetsprodukter til dit hjem. Med en grundig og ærlig tilgang til design og detaljer, har vi skabt en tidløs og genkendelig kollektion af greb og knopper, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Udover at producere og sælge egne designs, tilbyder vi, med fokus på kvalitet, et bredt sortiment af boliginteriør fra eksklusive og anerkendte danske samt internationale brands.

KVALITET GÅR ALDRIG AF MODE

Copenhagen Home Design er en familievirksomhed, som blev grundlagt i København i 1923 og i dag ejes af 4. generation. Firmaet blev stiftet under navnet Chr. Jørgensen, men med webshoppens start i 2015, valgtes navnet Copenhagen Home Design, med reference til firmaets oprindelige begyndelse i det centrale København.
Vi har siden begyndelsen været specialiseret i greb, beslag og bordudtræk, og er fortsat den dag i dag leverandør til nogle af de største køkken- og møbelproducenter i Danmark og Europa.
Vi har de seneste otte år udvidet vores sortiment med alt fra belysning til affaldssystemer og boligtilbehør fra både danske og internationale brands. Vi har vores afsæt i det nordiske design, men lader os gerne inspirere af verden omkring os og udvider løbende vores sortiment af produkter.
Hos Copenhagen Home Design er tempoet højt, og vores virksomhed er konstant under udvikling og optimering. Vores mål er at kunne tilbyde markedets højeste kvalitet, forenet i smukke og unikke designs - og så ønsker vi at skabe den bedste shoppeoplevelse for vores kunder.

DETALJER DER BERIGER HVERDAGEN

Hos Copenhagen Home Design finder du et bredt sortiment af produkter til dit hjem. Vi er passionerede omkring de små detaljer og gør en dyd ud af at designe samt håndplukke produkter, som vil løfte din indretning. Vores sortiment kendetegnes ved en kombination af godt håndværk, funktionalitet og æstetik.

De små detaljer har stor betydning når du vil skabe et gennemført og sammenhængende udtryk i dit hjem. Brug detaljerne til at skabe en rød tråd og til at sætte et personligt præg på din indretning. Hos Copenhagen Home Design er vi passionerede og specialiserede i at hjælpe med at skabe personlige og smukke hjem.


GÅ PÅ OPDAGELSE I VORES KOLLEKTIONER

Diamond cut mønster
Linjerede designs
Klassiske linjer

UDFORSK VORES HISTORIE

1923

Viggo Kristian Jørgensen stifter firmaet Chr. Jørgensen i hjemmet på Fredericiagade i København. Kristian har tidligere arbejdet som oppasser i Den Kongelige Livgarde for H.K.H. Kong Christian d. 10, hvorfra inspirationen til at navngive firmaet Chr. Jørgensen kom. Efter jobbet som oppasser, arbejder Kristian som sælger for flere københavnske møbelfabrikker. Her opstår interessen for design samt idéen til at levere greb til snedkere og møbelproducenter.
Sammen med hustruen Danielly Marianne Jørgensen får Kristian hurtigt vind i sejlene og efterfølgende egen butik på Fredericiagade.

1950

Kristians og Daniellys søn, Viggo Dan Jørgensen, begynder i firmaet, som samme år flytter til Rosengården i København. Kristian Jørgensen dør i 1956, og hustruen Danielly Marianne Jørgensen overtager firmaet. Daniella og Viggo udvider og skaber et internationalt firma med kunder i hele verden.

1965

Virksomheden begynder at producere egne greb - den første produktion består af skålgreb i træ og blandt kunderne er bl.a. B&O. Chr. Jørgensen udstiller på Interzum i Køln i Tyskland og 3. generation Per Dan Jørgensen, hjælper til på udstillingen. Firmaet ændrer nu navn til Chr. Jørgensen ”Rosengaarden” og flytter til Roskildevej i Valby.

1969

H.K.H. Kong Frederik d. 9. besøger Chr. Jørgensen ”Rosengaarden”s udstilling på Snedkerlaugets messe i Bella Centret og Viggo Dan Jørgensen og hustruen Edith Dan Jørgensen hilser på ham. Samme år starter Edith i firmaets bogholderi.

1973

Chr. Jørgensens 50 års jubilæum fejres af de 17 ansatte samt venner af huset, på firmaets domicil på Roskildevej i Valby. 3. generation Per Dan Jørgensen har skiftet sin karriere hos ØK ud med et job som sælger i familiefirmaet. Samme år overtager Viggo Dan Jørgensen firmaet af sin mor.

1983

Chr. Jørgensens domicil på Roskildevej udbygges i forbindelse med firmaets 60 års jubilæum. Firmaet er nu blevet kendt for sit store sortiment af møbelbeslag samt de svenskproducerede bordudtræk, som sælges i hele verden.

1988

Per Dan Jørgensen køber firmaet af sin far og firmaet flytter til helt nye lokaler på Hejrevang i Allerød. Sortimentet af bordudtræk er stadigvæk firmaets største artikel, og firmaet skifter navn til Chr. Jørgensen Møbelbeslag A/S.
Per rationaliserer og skaber i de kommende år en ny struktur. Han skaber ydermere nye og altafgørende forbindelser til produktionsvirksomheder, som stadig anvendes af virksomheden den dag i dag.

2009

Chr. Jørgensen udvider bygninger med yderligere 600 m2 moderne højvarelager. Nu er der plads til mere end 1100 paller med varer. Firmaet udvider løbende sortimentet af produkter og styrker salget på eksportmarkederne.

2009

Chr. Jørgensen udvider bygninger med yderligere 600 m2 moderne højvarelager. Nu er der plads til mere end 1100 paller med varer. Firmaet udvider løbende sortimentet af produkter og styrker salget på eksportmarkederne.

2015

4. generation Christian Dan Jørgensen overtager firmaet af sin far og navnet ændres til det oprindelige navn Chr. Jørgensen. Med et godt team af dygtige medarbejdere styrker firmaet sit produktsortiment og samarbejde med de mange loyale kunder.
Samme år startes webshoppen under navnet Copenhagen Home Design, med reference til firmaets oprindelige start i København.

2023

Virksomheden fejrer 100 års jubilæum og påbegynder opbygning af nyt showroom, som forventes færdigt i løbet af 2023.