Vi byder Nordic Function velkommen - nyt brand


Hos Copenhagen Home Design inviterer vi dig ind i et nyt univers, da vi nu kan præsentere det danske interiørbrand Nordic Function.

Med minimalistiske linjer har Nordic Function formået at skabe et designunivers bestående af enkle og elegante produkter fremstillet i kvalitetsmaterialer. Nordic Function arbejder med PEFC-certificeret træ og læder udskåret af overskydende materiale fra større produktioner, og er derved med til at minimere mængden af spildprodukt.
Et kendetegn ved produkterne fra Nordic Function er funktionaliteten i hvert design. Nordic Function arbejder bevidst med at skabe merværdi, hvilket kommer til udtryk gennem designløsningerne, som oftest giver mulighed for at anvende og montere produkterne på forskellige måder. Ved at vende toppladen på ”Hide Away Hylde” finder du f.eks. en lamineret overflade. Denne side giver dig mulighed for at ændre udtrykket på hylden.


Derudover har produkterne et design, som gør det muligt at anvende dem i mange af hjemmets rum. For eksempel kan "Hide away hylde" både anvendes som et sengebord og et entrémøbel.

Udover at være funktionelle, er produkterne designet så de både er ideelle til den store villa men også til den lille lejlighed, da produkterne i sig selv ikke optager meget plads, men giver betydelige opbevaringsmuligheder.

Camilla Bernth
Designer og grundlægger af Nordic Function

Nordic Functions vision er at møblerne overlever skiftende trends pga. funktionaliteten, enkelheden samt kvaliteten i materialer og produktion. Målet er at give kunden en både visuel og funktionel merværdi samt aha oplevelse

 

AlleNyhed