Vi har de sidste mange år haft en øget interesse for design og kvalitet. De produkter som omgiver os i vores hverdag, skal ikke længere blot være brugbare og praktiske - men også i lækkert design af høj kvalitet.
Vores tilgang til boligindretning har ændret sig. Hvor vi tidligere primært havde fokus på funktionalitet, praktiske opdelinger og prisvenlighed, har vi de senere år især fokuseret på design og kvalitet. Vi er villige til at ofre flere penge på kvalitet og vil i højere grad gerne vise, vores personlighed i boligindretningen. Det gælder naturligvis også den måde vi indretter vores køkkener på. Vi vil gerne spendere på lækre bordplader, højteknologiske armaturer og massive messinggreb. Grebene er ikke længere blot et praktisk element i vores køkken, de er blevet et decideret designelement. Vi ser nu også at flere eksklusive brands inden for snedkerkøkkener som Smedstorp, benytter greb til at komplementere deres design.Hos Copenhagen Home Design, ser vi en markant stigende efterspørgsel på kvalitetsgreb. Vi bruger i dag greb til at give vores køkken personlighed, og vi er villige til at betale for kvalitet og det helt rigtige design. Vi kan se at greb fremstillet af stærke materialer såsom massiv messing og rustfri stål er blevet langt mere populære. Disse materialer har en lang levetid, så de kan holde i generationer.
Det er blevet mere almindeligt, at vi går op i alle detaljer i hjemmet - og vi vil gerne have at det hele passer sammen. Tendensen er at vælge greb, dørhåndtag og belysning i samme materiale, for herved at skabe en helhed og rød tråd gennem indretningen. Vi ser desuden en større interesse for specialdesignede produkter. Det kan f.eks. være ønsket om riflede køkkengreb der både skal matche det eksklusive og riflede armatur du har i køkkenet, samt Patrone lamperne fra Thorup Copenhagen.
Køkkentrends 2022
Det hvide og grebsfrie køkken har i mange år været det dominerende valg. Men i de seneste år har nye modige køkkentendenser fået godt fat i os. Der er kommet fart på farverne i vores køkkener, hvad end det er iøjnefaldende pangfarver eller sarte pasteller. Derudover er vi blevet mere modige når det kommer til sammensætning af farver, materialer og teksturer. Vi mixer, matcher og leger med sammensætninger. Og hvis vi endelig vælger samme materiale til både køkken og bordplade, ser man ofte fronter med greb som bryder det ellers stringente udtryk.En anden voksende tendens, er ønsket om at komme lidt tættere på naturen med ‘levende’ og organiske materialer. Derfor ser vi også flere varme trækøkkener med bordplader i natursten f.eks. fra Borderstone, kombineret med effektfulde greb i messing. Grebene har helt generelt fået en renæssance. Ved at have fokus på grebenes design og materiale, kan man ændre køkkenets stemning og stil. Husk, at det også er vigtigt, at finde den ideelle lyskilde til jeres køkken.
Det er tydeligt, at flere betragter køkkengrebene som et designelement, hvor de har mulighed for at skille sig ud. Hos Copenhagen Home Design sælger vi greb i mange forskellige stilarter, materialer og prisklasser. Lige for tiden er varme farver og naturlige materialer i høj kurs og især messing og bruneret messing har god vind i sejlene. Messing er et materiale der tiltaler mange, dels fordi det er stærkt og dels fordi det er et levende materiale som på smukkeste vis patinerer med tiden. Greb i messing eller bruneret messing kan være med til at give et varmt modspil i indretningen - og det er noget som hitter for tiden. Et andet hit er greb med det mindre traditionelle Diamond Cut mønster - det spår vi en lys fremtid.
Et mere miljøorienteret valg
Når vi taler om køkkentendenser, er det svært ikke at komme ind på danskernes ønske om at tage flere miljøbevidste valg. De seneste års voksende miljøbevidsthed har gjort, at et stigende antal danskere ønsker at gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Derfor er der også gået mode i at upcycle sit nuværende køkken. I stedet for at smide et velfungerende køkken ud, kan man opdatere sit eksisterende ved f.eks. at male fronterne eller skifte grebene. Med de rigtige greb, kan man give sit køkken et personligt udtryk uanset om det er et romantisk, minimalistisk eller funktionelt look, man går efter. På den måde er det muligt at puste liv i et ældre køkken. Det kan være en nem og miljøbevidst måde at forny køkkenet på, uden at det koster en formue.
Læs også vores guides til affaldssortering, så du kender alle tips.